Endnu et foreningsår med mange aktiviteter afrundes med DN Nordfyns årsmøde, i år på Tingstedet her i Søndersø og der bydes samtidig velkommen til et nyt aktivt år med en masse ubrugte muligheder. Danmarks Naturfredningsforening har bestået i 105 år, siden 1911, og Tingstedet i tre år, siden 2013, men vi kan forestille os, at der i de mange landsbyer rundt om i landet, hvor bystævnet eller tingstedet, som vi kender beskrevet over 1000 år tilbage, til alle tider har været brugt til drøftelse af og påpasselighed med naturen. 

Vore ældste forfædre lærte på den hårde måde at leve med naturen i en stadig kamp mod dens luner. Efterhånden blev vi så dygtige til det, at vi også måtte lære at passe på naturen, der ofte blev et offer for vores luner. Her kom fredningstanken og behovet ind i billedet – og den har sammen med forståelse for naturen siden været et omstridt emne, placeret mellem erhvervsinteresser og herligheds/rekreative interesser. Så hvorfor er DN aktive på disse områder og hvad er formålet?

Naturspørgsmålene konflikter på områder, der på en række punkter er blevet hinandens modsætning og derfor ofte markante stridspunkter. Grænsefladerne synes ikke at være blevet færre med årene og netop i disse år oplever vi, at modstridende synspunkter og interesser fylder meget i debatten. Således også i DN Nordfyns arbejde.
Vi har henover det seneste år været stærkt involveret i tilblivelsen af kommunens nye vandløbsregulativer, hvor det hurtigt viste sig, at der var mange konfliktemner alene ved fastlæggelsen af formålet med vandløbspleje. Der har været og er kamp om hvad der defineres som naturlige vandløb på den ene side og ren afvanding på den anden, hvilke formål vandløb skal have, om bestemte interesser er vigtigere/skal vige for andre, hvordan og hvor ofte der skal plejes osv.
 
Vi er stadig i denne fase med den nys overståede 8 ugers høring og der er stadig kanter, der skal slibes. Der kan imødeses fortsat armlægning på en række områder, hvor der er konfliktemner. Vi er også inde i en lignende fase i forbindelse med grundvandsbeskyttelse, hvor der er stærke erhvervsinteresser, der på visse punkter konflikter med DNs grundsyn – at grundvandet, det leger vi ikke med. Der er lagt faste revisioner (5 år) ind i bestemmelserne, men der kan ske meget på fem år. Der står DN fast på forsigtighedsprincippet.
 
Der foregår også en kamp i disse år for at leve op til kravene om etablering af kvælstoffiltre til beskyttelse af bl.a de lavvandede havområder, som Nordfyn er rig på både ved fjord og kyststrækninger, som vi har næsten 100 km af, og de mange vandløb og søer.  Der har vist sig betydelig modstand mod at afgive anvendelig lavbundsjord til denne vigtige kvælstofafgasning, som vi lovgivningsmæssigt er forpligtet til at finde en løsning på.
Det er dog primært lodsejere og kommune, der står forrest i denne strid, der også har forlængelse til tæmning af de vandløb, der volder problemer med oversvømmelse i kortere eller længere tid af året. Her står modsætningerne klare i form af forslag om enten at punktvis grave os ud af vandoverskuddet og dermed sende problemet videre – eller som DN og andre interesseorganisationer har foreslået, at arbejde sammen med naturen, bl.a. i form af opmagasinering eller udtagning af vandlidende lavbundsområder.

DN Nordfyn, der har bestyrelsesmøder en gang om måneden og passer andre mødeforpligtelser derindimellem, arbejder med de sager, der angår det grønne område, hvor vi kan hente bistand i hovedafdelingen. Det har gjort meget brug af ifm vandløbsregulativerne, hvor det er vigtigt at have detaljerne på plads, når vi sidder overfor de professionelle folk i erhvervsorganisationerne.
Langt de fleste sager er heldigvis ret ukomplicerede og det er især en fornøjelse at følge op på de sager, hvor borgere af egen vilje og interesse bidrager til at skabe ny og bedre natur, ved skovrejsning, levende hegn, etablering af søer, restaurering af vandløb, omlægning til ekstensiv drift osv.  
Det virker også som om embedsværket har fået bedre greb om emner som husdyrsager, udbringning af gødning, luft- og lugtgener mv, der ofte skaber konflikter blandt de lokale. DN kan gå ind og konkret pege på mulige fejl i beregningerne, men hvis lovgivningen er overholdt, kan vi ikke foretage os yderligere – og det ærgrer selvfølgelig de parter, der føler sig ramt.

Derfor kan DN Nordfyn godt frygte, hvis regeringen kommer igennem med de bebudede opblødninger i Planloven, at det vil åbne for nye nabokonflikter – foruden at DN ser det som et alvorligt problem og et massivt indgreb i landskabet og de naturområder, der berøres, hvis der åbnes op for en masse byggeri i det åbne land, på de hidtil friholdte kyststrækninger og i skovene, som miljøministeren sammen med erhvervsministeren rasler med nu.
Jeg skal da ikke undlade at udtrykke min store undren over det radikalt ændrede indhold, der under den nye regering er blevet lagt i Miljøministeriets formål, både i planlægning og praksis. DN kan også kun undre sig over det oplagte konfliktområde, der er skabt med samme minister for fødevare/landbrugsinteresser og natur og miljøområdet. Det er derfor med stor interesse, at vi følger landbrugspakkens skæbne, når den skal måles med EU lovgivningens rammer.

Ud fra disse interessekonflikter, jeg har beskrevet, ender DN ofte som skive for voldsomme angreb og angreb på foreningens seriøsitet og realisme. Jeg tror ikke, vi får løst de beskrevne problemer, uden at modsætningerne rækker hånden ud og forsøger at finde fælles løsninger – ellers splitter vi også befolkningen på det område og vi ender med at stå og råbe ad hinanden. Jeg mener, DN har fat i den lange ende og peger på ansvarlige, fremtidssikrede løsninger med hensyntagen til både natur og erhvervsinteresser - og derfor er det dobbelt ærgerligt, at vi skal opleve regering og minister tage parti for den ene part på den måde, det foregår i øjeblikket. Vi har brug for langtidsholdbare løsninger. Jeg håber, denne del af beretningen skaber rum for lidt debat efterfølgende.  

Ud over de praktiske opgaver har DN Nordfyn også nogle gode tilbud til medlemmer og borgere. Vi arrangerer hvert år fra februar til oktober en række ture til lands og til vands for de naturinteresserede, hvor der lyttes og kigges på fugle, sten, svampe, flagermus, maritimt liv og meget mere. Der er altid god søgning og vi har også et godt program for 2017 i trykken. Tak til de utrættelige og dygtige guider, der står for det. Vi har været synlige på Fjordens Dag i september, hvor vi i år var ved Klintebjerg efter en årrække på Enebærodde. Pænt besøg på standen, stor interesse for at lave fuglekasser og kigge luftfotos. Tak til de flittige bestyrelsesmedlemmer, der forberedte den dag. Vi var aktive på affaldsindsamlingsdagen i april, hvor vi dog nok må erkende, at interessen udefra er begrænset, så måske skal det koncept gentænkes.

Vi tilbyder også åndelig føde gennem Ugeavisen, hvor vi i 2017 for første gang har planlagt en artikelrække, der går over samtlige årets måneder. Tidligere har vi haft en frimåned om sommeren og indimellem, når avisen ikke har fundet plads. Det er den i øvrigt blevet meget bedre til at finde og det er vores indtryk, at mange giver sig tid til at læse vores indlæg og blive lidt klogere på de valgte emner. Tak til skribenter, kunstnere og fotografer for en række indholdsrige og spændende artikler om nordfynske naturfænomener.
 
I år er der ingen, der har bebudet afgang fra bestyrelsen, så vi kan glæde os over, at der kan trækkes videre på alle pladser. Jeg vil dog gerne sige tak til Viggo for hans indsats med hjemmesiden gennem mange år og en masse gode fotos til denne og andre formål. Viggo vil fortsætte med at levere gode billeder, men har bedt om afløsning på redaktørposten. Tak for indsatsen, Viggo. Det kunne i forbindelse være spændende med noget ekstern bistand, så vi bliver flere om opgaverne.
Jeg lægger hermed beretningen over til forsamlingens forhåbentlige debatlyst.

Leo Jensen – november 2016